SEO Generelt

SEO eller søgemaskine optimering kommer du ikke uden om, hvis du har en hjemmeside som du vil have noget ud af.

Jeg vil starte med at få nogle begreber på plads og evt. vende noget på hovedet.

Først skal vi se på Google eller Bing, som er søgemaskinerne. For at forstå hvordan jeg ser dem, så vil jeg komme med et lille eksempel.

Du har en butik, en fysisk butik, der sælger strømper. Du skal til at finde lokaler til den og du finder nogle billige lokaler i udkanten af Skodborg (Tilfældigt valgt, jeg har ikke noget mod Skodborg).

Du går i gang og indretter de fineste lokaler til salg af strømper, der er alt hvad der skal være. Alt er poleret og fint.

Så er du klar til at åbne og du venter… og venter og venter. Der kommer ikke nogen kunder ind i din butik.

Efter en uge går du ud til hovedvejen og sætter et skilt op. Med ”Verdens bedste strømper, billigt”.

Der begynder at komme en enkelt kunde i ny og næ. Efter et par uger sætter du en annonce i lokalavisen, med ”Verdens bedste strømper, billigt” kom til Industrivej 1.

Dette eksempel vil ikke eksistere hvis vi ser ud i den virkelige verden. Vi ved der skal gøres opmærksom på vores butik.

Den store forskel på online og fysiske butikker.

Dagligt sker det at der kommer en ny online butik til hvor ovenstående eksempel passer.

Hvis jeg laver en søgning efter strømper får jeg 8.270.000 resultater.

Det er dine konkurrenter, der også vil sælge verdens bedste strømper. Så vi skal ud på gaden og råbe, ”Vi sælger verdens bedste strømper”

Søgeresultater

For at kunne konkurrere med alle de andre, så skal der sættes nogle skilte ud til vejen. Eller omvendt du skal fortælle din markedsførings afdeling vi sælger strømper.

Der er her søgemaskinerne kommer ind i billedet. De er en del af din virksomhed, de er din ansatte, kollega eller ven.

Så hvis du har en person ansat, og de kommer på arbejde om morgenen, men der er ingen information til dem om hvad de skal lave, der er overhovedet ingen kommunikation. De kommer og går i gang med at lave det der falder dem ind, og du siger ikke noget til dem. Så går tiden og en luger ukrudt, en anden maler vinduer, nogle gange rydder de op i strømperne.

Det vil ikke ske, og de forventer de får en opgave de skal løse. Det samme med din ansatte der hedder Google. De vil meget gerne hjælpe og arbejde for dig, men de skal vide hvad de skal lave.

Fortæl Google hvad du laver

Så SEO drejer sig om at fortælle Google hvad du sælger, og give dem en opgave. At vise omverdenen at du sælger ”Verdens bedste strømper”.

De har et arbejdsskema som du skal udfylde. Det er en jobbeskrivelse til Google, hvor du på din hjemmeside gør opmærksom på hvad deres opgave er. De får et klart billede af at du sælger verdens bedste strømper.

Værktøj til SEO

Til det stiller de endda gratis, forskellige hjælpe værktøjer til rådighed.

For lige at nævne et par stykker.

Der er meget hjælp at hente og god information og viden om de forskellige emner om SEO.

Jeg vil her på siden gennemgå hvert enkelt emne, du skal omkring for at udfylde job beskrivelsen til Google.

Så for at samle op på spørgsmålet onlineshop vs. fysik butik. Der er faktisk ikke den store forskel. Alle elementer fra en fysisk butik er der også i en webshop.

Det der gør det svært er vores tilgang til det. Vi er vant til gennem århundrede at handle i en butik eller købmand.

Så fordi der har været mulighed online inden for de sidste 10 år, gør ikke at vi er tilvænnet til oplevelsen i vores inderste.

Bare vent til hvad der kommer.

Når jeg skal ind og købe tøj, så spørger jeg ekspedienten, har du noget tøj der passer mig. Det kan være jeg siger jeg gerne vil have hverdagstøj, som cowboybukser og T-Shirts.

Hvordan vil det komme til at se ud når vi i google kan skrive, ”Hvilket hverdags tøj passer mig”

Derefter kommer der en række resultater med tøj der passer til min stil, størrelse og budget.

Det kræver selvfølgelig de kender min størrelse, men der er bare et spørgsmål om hvornår og hvordan, ikke hvis.

Updated on April 30, 2018

Was this article helpful?

Related Articles

Leave a Comment